Mad og måltider

Mad og måltider

Mad handler for os om meget mere end energi  til kroppen. Mad er et vigtig socialt læringsrum, hvor jeres barn får mulighed for at udvikle såvel sprogloge som motoriske færdigheder, spejle sig i os og de andre børn samt et rum for udvikling af dets selvværd. Vi gør derfor meget ud af, at det skal være en hyggelig og lærerig stund når vi spiser, som vi afsætter god tid til, da måltidet skal være en helhedsoplevelse. Vi prioriterer en varieret og sund kost, hvor der så vidt muligt bruges af sæsonens råvarer. I udarbejdelsen af madplanen, der planlægges for 14 dage af gangen, tages der højde for, at maden varieres ugen igennem for at sikre en ernæringsrigtigt kost. Det vil sige, at kosten hovedsagelig er økologisk og vil indeholde kød, fisk, grove kulhydrater, grøntsager og fedtstoffer i den mængde som anbefales for børn i 0-3 års alderen.

 

Vi har valgt ikke at have en sukkerpolitik, men derimod en bruge sund fornuft. Med dette mener vi at det ikke handler om hvorvidt der er sukker i maden, men derimod om sammensætningen af kosten.

 

 

Der serveres vand til alle måltider, og mælk til formiddag og eftermiddag til børn over 1 år.

 

  • Til morgenmad servere vi økologiske havregryn, rugbrød, hjemmebagte boller og til tider diverse former for grød.
  • Om formiddagen spiser vi frugt og grønt samen med lidt brød med pålæg.
  • Til frokost serveres dagligt et ernæringsrigtigt, varieret og spændende måltid, der giver jeres barn energi til dagen samtidig med at udvikle dets madmod og nysgerrighed.
  • Om eftermiddagen spises der varieret f.eks. grød, rugbrødsmadder, frugtgrød, koldskål, frisk bagt brød etc.

 

Vi laver forskellige slags grød og mos til de helt små, hvis de ikke kan spise det, vi servere for de øvrige børn. Har jeres barn stadig behov for modermælk eller modermælkserstatning, giver vi det gerne, men vi vil bede jer om selv at medtage det samt sutteflasker, som I selv har ansvar for at tage med hjem og rengøre til næste dag.

 

Derudover tager vi allergi alvorligt og lider jeres barn af madallergi, vil vi derfor bede om en lægeerklæring, så vi i dialog med jer som forældre kan servere den korrekte, varierede og sunde kost til jeres barn.